Velkommen til Landsbybiksen

Nye varer

Produkter i høj kvalitet – levering på få dage

Velkommen til Landsbybiksen. Jeg er ubeskrivelig glad fordi du har taget dig tiden til at kigge forbi. Jeg hedder Kirstine og står bag Landsbybiksen. Jeg er uddannet sygeplejerske og mor til 3 børn. Vil du læse mere om mig og resten af familien, der står bag Landsbybiksen, så læs endelig med her.

Her finder du produkter af høj kvalitet, som alle er nøje udvalgte til at passe ind i en travl børnefamilie. Alle produkter er testet gennem længere tid i vores familie. Det er vigtigt for os at vores produkter har en grad af bæredygtighed og derfor vægter vi det ret højt i udvælgelsesprocessen. Samtidig skal produkterne være lette at bruge i en travl hverdag. Udvalget er måske ikke det største her i begyndelsen, men vi udvider løbende. Har du ideer til produkter vi skal føre, så kontakt os endelig.

En ting vi er særligt stolte af at sælge er vores egne produkter. Her i blandt finder du vores honning, som er produceret af vores egne bier her på Bjørnmosegård i Herskind og ved ved vores bier på min forældres gård i Mammen. Vi høster og presser vores honning 2 gange om året og får på den måde 4 forskellige varianter. Honningen skifter smag og konsistens alt efter hvad der bliver produceret på de nærliggende marker. Du finder mere om de forskellige honninger og andre hjemmelavede produkter her

Vi pakker ordre alle dage også på helligedage og sender med GLS på alle hverdage. Vi har lokal levering i lokalområdet, hvor du ofte får din pakke samme dag som du har bestilt. Du er også meget velkommen til at afhente din pakke selv. Du kan altid sende en mail og aftale et tidspunkt, der passer dig. Hvis du er i tvivl om hvilke produkter, som er de helt rigtige for dig, hjælper vi også gerne på vej. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Verified by MonsterInsights